Annonce

Annonce

Svar: Fortsat ingen lyst til mad trods flere tiltag


8. juni 2022

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)

Det er super flot, at du har fået skåret så meget ned for mælkeindtaget - du har fjernet vælling af kop, og du ammer også betydeligt mindre, end du gjorde for få uger siden. Så langt så godt... Når det er sagt, så lyder det dog som om, at din dreng stadig får en del mælk hos dig - du skriver, at du giver ham 5 gange i løbet af dagen, og så får han, hvad han viser behov for om natten.. Og hans mælkeindtag om natten kan naturligt mætte ham så meget, at appetitten om dagen ikke er særligt stor. Derfor er du nødt til at forsøge at finde balancen mellem at holde igen med brystet om natten og så tilbyde mere rigtig mad og vand om dagen, så han stille og roligt vænnes til at indtage sit behov i dagstimerne og om aftenen.

Det er helt okay, at han lige nu ikke spiser mere end 3 skefulde af gangen - prøv at variere mellem hjemmelavet og færdiglavet mad. Prøv f.eks. også at tilbyde ham grød og smoothies fra tube, da mange børn rigtig godt kan lide dette. Lige nu er det ikke så vigtigt, om han spiser det ene eller det andet, det vigtigste er, at han kommer igang med at spise mere rigtig mad og finder motivationen for at spise :)

Det er super godt, at han er glad for at drikke vand, og at du giver vand til alle måltider, samt bruger vand som tørstslukker imellem måltiderne. Det er med til at sikre hans væskebehov og erstatter derfor den del af mælken, som han er vant til at få - og så giver det bedre plads til rigtig mad i maven.

Du har helt ret i, at din dreng måske ikke er parat til 8 måneders mad, og at du skal tilbyde ham mad og måltider, som var han lidt yngre. Du fortæller, at han er lidt motorisk bagud, og at han har svært ved at holde hovedet, når han f.eks. ligger på maven. Det kan derfor ikke udelukkes, at han har brug for at "gå lidt tilbage" med hensyn til mad og måltider. Det betyder dog ikke, at han ikke stadig skal tilbydes flere grød og grøntsagsmåltider, tværtimod. Og min tidligere tilsendte dagsplan passer faktisk meget fint til et barn på ca. 7 måneder, og den plan må du derfor stadig meget gerne forsøge at følge:)

Normalt er det ikke nødvendigt at give jerntilskud og da din dreng også får modermælkserstatning og har fået en del vælling, så er hans jernstatus sandsynligvis rigtig fin. Du må dog meget gerne få lægen til at tjekke ham igennem, hvis du er i tvivl om, hvorvidt han trives, som han skal. Altid hellere tjekke en gang for meget end for lidt, hvis du er i tvivl:)

Ellers skal jernbehovet dækkes via maden. Det sikres ved følgende:

- Hjemmelavet grød bør laves på forskellige typer grød og mel og tilsættes modermælkserstatning. Der kan varieres med jernberigede færdiglavede grødprodukter.

- Det er en god idé at tilbyde ham frugt i hånden eller frugtmos som topping på en grød, fordi det kan øge optagelsen af jern.

- Grøntsagsmos tilsættes kød eller fisk, samt modermælkserstatning. Kartofler og forskellige typer grøntsager indeholder også C-vitamin der øger jernoptaget, og det er godt, hvis du kan variere mellem forskellige typer grøntsager.

- Mængden af kød og fisk øges i takt med, at han bliver bedre til at spise mad med lidt mere bid og grovere konsistens.

- Det vil være fint at variere mellem forskellige typer kød fra f.eks. okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, kalkun, and - og også af og til give indmad som hjerter og lever.

- Det er også godt at variere mellem forskellige typer fisk, så han både får de fede fisk som makrel, sild, laks - og de mere magre fisketyper som torsk, rødspætte, ising, lange mv. Giv ham også gerne torskerogn, rejer og muslinger en gang imellem. Obs - han må ikke få tun, heller ikke tun på dåse.

- Det er også en god idé at give ham æg som del af en varieret kost. Æg kan være hårdkogte, eller de kan bruges i farsretter, som æggepandekager eller lignende. Anden brug frarådes. Hvis ægget ikke med sikkerhed varmes helt igennem, bruges pasteuriserede æg.

- Han må også meget gerne begynde at få brød med lidt forskellige pålæg. Det er godt at variere mellem forkellige typer af kød og fiskepålæg og også gerne bruge grøntsagspålæg. Og så må han også meget gerne få frugt til måltiderne.

Du ...


Annonce

... spørger, om det kan tænkes, at han ikke er klar trods sin alder - og ja, det kan det godt. Nogle børn har det man kalder sansemotoriske udfordringer. Det kan f.eks. vise sig ved, at barnet har svært ved at fornemme forskellige teksturer i munden og har svært ved at fornemme, hvor i munden maden skal være, for at den kan blive bearbejdet bedst muligt. Disse børn kan også have tendens til at fejlsynke maden eller kan sidde med maden i munden meget længe. Der er også børn, som reagerer på madens temperatur - både, hvis den er varm og kold. Andre børn reagerer overfor for mange forskellige smage og har svært ved at kapere, hvis et måltid indeholder for mange smagsvariationer... Og det er forskelligt, hvordan det viser sig - nogle børn spiser kun "tør mad", andre spiser kun skemad, nogle børn tygger og tygger og tygger, men kan ikke rigtig finde ud af at synke maden, andre børn synker maden uden at tygge den, og atter andre sluger maden ved at indtage drikke, samtidig med at de spiser...

De fleste børn vil, når de er på jeres drengs alder (7-9 måneder), begynde at kunne bruge deres kæbe og finde ud af at tygge. De begynder at kunne bruge tungen til at bevæge maden ud i siden af munden og bliver stille og roligt i stand til at tygge og dermed spise mad med mere og mere bid. De vil ofte gerne komme mad i munden og bruger munden til at undersøge med - og det er en rigtig god idé, hvis man kan udnytte dette, altså den naturlige lyst til at smage :)

Det er derfor, at det er rigtig godt, hvis du kan give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte, gnaske og gumle på, og du må meget gerne starte et måltid med lidt i hånden og så følge efter med lidt på skeen:)

Det er også rigtig godt, hvis du lige nu giver ham cremet og mild skemad, men hvor du tilsætter hakket kød eller fisk - og gradvist tilsætter mere og gør maden grovere. Så han lige nu blot vænnes til grød og mos, fornemmer maden i munden og gradvist får mad, som han skal arbejde mere med.

Du nævner, at han ofte bliver syg, snotter osv. og hans immunforsvar skal opbygges på flere måder - men blandt andet også styrkes via kosten. Derfor er varieret kost vigtigt, og det er i forhold til immunforsvaret f.eks. også godt at tilbyde ham forskellige slags fisk. Fisk indeholder vigtige fedtstoffer, gode vitaminer og mineraler, der kan styrke immunforsvaret indefra:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg ved fra dine tidligere breve, at han har en storesøster - hvordan var hun til at spise? Hvis du fornemmer, at han er meget forskellig fra hende og tænker, at han har nogle mundmotoriske udfordringer, så kan du tale med lægen om, hvorvidt det vil være relevant at få f.eks. en ergoterapeut med special i mundstimulering til at kikke på ham. Giv ham også legetøj - regler, bidelegetøj osv. som han kan sidde med, lege med, putte i munden osv.

Det er forskelligt, hvornår lysten til mad kommer - det afhænger naturligt helt af, hvad problemstillingen skyldes. Og med hensyn til at presse på, så skal du her naturligt hele tiden overveje, hvad din dreng er parat til. Du må gerne nøde ham, så han smager maden og fornemmer, hvad det er og derefter måske så begynder at spise. Du skal naturligt ikke presse ham til at spise, så han bliver ked af det og forbinder det med noget ubehageligt og noget han derfor helst vil undgå.

Det er vigtigt, at I hygger jer med måltiderne, og det er vigtigt, at du respekterer din drengs grænser. Det er blandt andet derfor, at dagsplanen er lavet sådan, at der ofte ikke går ret lang tid mellem de forskellige måltider, så hvis han ikke spiser noget til det ene måltid, så går der ikke så længe, før du tilbyder igen og her vil han måske være mere interesseret og parat.

Du skal også holde øje med hans bleer, som er den bedste indikator for, hvordan hans indtag af og her sikre dig, at han tisser nok, og at hans urin ikke er koncentreret.

Og nej, så er det naturligvis ikke meningen, at han "skal skrige fuldstændig vanvittigt af sult". Hvis du er nødt til at amme ham, så lad ham die og finde roen - men forsøg at afkorte amningen, så han ikke fylder sig med mælk, og når der så er ro på, så forsøg igen at følge dagsplanen:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce